Storbrand i Rudkøbing er nu under kontrol

En større brand har tidligt fredag morgen hærget en hal på havnen i Rudkøbing. Beredskab Fyn har nu fået branden under kontrol, men den skaber fortsat en del røgudvikling.

Fyns Politi skriver på det sociale medie Twitter, at branden nu er under kontrol, og at den er afgrænset til den hal, hvor den formentlig er startet.

Ifølge tweetet vil Beredskab Fyn foretaget efterslukning af branden resten af dagen fredag.

Omkring klokken 06.00 fredag morgen opstod der brand i en større hal på havnen i Rudkøbing. Beredskab Fyn modtog alarm om branden klokken 06.10, og kort tid efter var Fyns Politi ude med en opfordring til byens borgere om at lukke for vinduerne og slukke for eventuel ventilation.

Tidligere på morgenen sagde vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bendtsen til Ritzau, at der er tale om en stor hal, hvor der befinder sig 10-15 både og en traktor.

- Det brænder voldsomt fra taget. Ilden har fået i en af bådene, og flammerne kan sprede sig til de øvrige, sagde vagtchefen.

Fyns Politi skriver på Twitter, at afspærringen af Havnegade nu er ophævet. Årsagen til afspærringen var, at politi og brandvæsen skulle have plads til at arbejde.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Senest har Fyns Politi fortalt, at opfordringen til at lukke for vinduerne og ventilationen ikke længere er gældende.

Fyns Politi fortæller, at ingen personer er kommet til skade ved branden. Endelig kan de fortælle, at hallen ikke er brændt ned til grunden, derfor arbejde politi og brandvæsen med oprydning og sikring af de både, som klarede branden.

 

Sådan ser der ud inde i hallen, der fredag morgen udviklede voldsom røg.
Sådan ser der ud inde i hallen, der fredag morgen udviklede voldsom røg.

 

Se her, hvordan brandvæsnet og politiet arbejder med efterslukning af branden. 

 

 

Oversigt

    Oversigt