I det fynske folks tjeneste

Storbyer skal skabe vækst

De store byer er Danmarks vækstlokomotiver, og derfor skal regeringen satse på udvikling i landets seks største byer. Det mener blandt andre Odenses borgmester Anker Boye.

I følge samarbejdet mellem København, Aarhus, Aalborg, Randers, Esbjerg og Odense, så vil det gavne udkandtsområderne, hvis der kommer mere gang i de seks store byer.

Derfor opfordrer de seks borgmestrer i et åbent brev, statsminister Helle Thorning-Schmidt til at at udvikle en ny national by-oplandsstrategi.

Deres opfordring bygger på en rapport fra instituttet METREX, der forsker i viden- og erfaringsudveksling om byregioner.

I følge METREX er byregioner centrene i Europas vidensøkonomi. Her er de fleste universiteter, samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner lokaliseret, hvilket tiltrækker Europas videnstunge virksomheder. De fleste nye opfindelser og patenter udspringer herfra, og disse regioner genererer innovative arbejdspladser og økonomisk vækst.

Ved du noget? Så send os et tip