Den almindelige Faste-,Bods- og Bededag blev indstiftet i 1686.
- Og så blev det til én helligdag, hvor man til gengæld skulle bede syv gange. Det var syv helligdage, der blev slået sammen, fortæller Kirsten Larsen, frivillig kokkepige i Den Fynske Landsby.
Men det kniber lidt med bønnerne i landsbyen.
- Ja, det har jeg ikke lige gjort endnu, siger Gustav Sloth Larsen fra Fredensborg.
Store Bededag skulle falde fredag i den fjerde uge efter påsken, og den skulle afløse de mange faste- og bededage, der faldt året rundt.
- Alle skulle i kirke, og man havde ikke tid til at lave mad, siger Kirsten Larsen.
Traditionen med hveder stammer tilbage fra dengang, bagerne fandt på at sælge hvedeknopper dagen før Store Bededag, så de kunne varmes derhjemme.
Dermed kunne bagerne holde fri, for på bededagen skal alt arbejde og rejseaktivitet indstilles. Ligesom leg og spil var forbudt.