Store forventninger til lille bordrobot

Fynske Universal Robots er klar til at lancere en ny type robotarm, der kan stå på et bord. Den lille robot UR3 kan løse opgaver for to personer og forventes at få et globalt gennembrud.

UR3 er i familie med Universal Robots UR5- og UR10 robotter. Men i modsætning til sine forgængere vejr UR3 kun 11 kilo og kan placeres på et bord og løse avancerede opgaver helt af sig selv.

- UR3 gør automatisering på bordniveau nemt, sikkert og fleksibelt - en enkelt medarbejder kan varetage opgaver, som normalt ville kræve to personer, ved at have UR3-robotten som sin tredje hånd. Den er det ideelle valg inden for områder, hvor der kræves 6-akset funktionalitet, og hvor størrelse, sikkerhed og omkostninger er vigtige parametre, siger Esben Østergaard, der medstifter af Universal Robots.

UR3 bliver de kommende måneder præsenteret på messer rundt omkring i verden, og egner sig især til virksomheder der arbejder med montage-, pudse-, lime- og skrueopgaver.

Hos Universal Robots er der store forventninger til det nye produkt.

- Med UR5- og UR10-robotterne, har vi set slutbrugerne integrere vores robotarme i løsninger og brancher, som vi i første omgang ikke selv havde forudset. Jeg er sikker på, at vi blive lige så overraskede over anvendelsen af UR3 i nye scenarier, hvor robotter hidtil ikke har fundet

anvendelse, forudser Esben Østergaard.

Oversigt

    Oversigt