Store hjemrejsedag: Ekstra pres på de fynske veje

Ferietrafik og triatlon ved Lillebælt lægger pres på trafikken over Fyn lørdag.

Hvis du skal ud på den fynske motorvej i dag, så vil det være en god idé at vente til efter klokken 15. 00.

Både ferietrafikken og afviklingen af triatlonløbet, Fredericia Challenge, gør nemlig, at der er ekstra pres på de fynske veje i løbet af lørdag.

Sådan lyder det fra vagthavende ved Vejdirektoratet, Khuram Shahzad. 

For mange børnefamilier er denne weekend feriens sidste, og derfor er mange på vej hjem fra ferie, inden børnene skal starte skole igen i næste uge.

Samtidig spærrer Fredericia Challenge Den gamle Lillebæltsbro i begge retninger mellem klokken 15 og klokken 20.30. Flere veje, hovedsagligt på den jyske side af Lillebæltsbroen vil også være spærret for biler i tidsrummet fra 14.00 til 22.00. 

Og det kan altså give trafikale problemer henover Fyn. Læs mere om, hvilke veje det drejer sig om, her.  

Ifølge vagthavende ved Vejdirektoratet kommer trafikken især til at bevæge sig fra Jylland mod Sjælland, og det forventes, at der vil være flere biler end normalt på vejene frem til klokken 20. 00.

Oversigt

    Oversigt