Store udfordringer Fyn rundt

Dette års udgave af Sea Challenge Fyn har budt på rigeligt af udfordringer for kajakker og inriggere. Torsdag bød på Kongeetapen på 80 kilometer og Kongeetapen-light på 40 kilometer.

Sea Challenge Fyn er Danmarks længste etapeløb for kajakker og inriggere.

Fynboerne har under Sea Challenge Fyn kunnet opleve nogle af Danmarks og Europas bedste langdistanceroere. Mere end 60 kajakker og 7 inriggere deltager i det 300 kilometer lange Sea Challenge Fyn.

Sea Challenge Fyn strækker sig over syv dage og stiller med sine syv etaper roerne over for syv forskellige udfordringer.

Seks af de syv etaper er 30-40 km lange, mens en enkelt strækker sig over mere end 80 km.

Valg mellem flere ture

I år har det været muligt at tilmelde sig én af tre ture: Marathon, Standard og Weekendturen.

Maraton er den klassiske Sea Challenge Fyn-rute hele turen rundt om Fyn inkl. den lange 5. etape, den såkaldte "Kongeetape" på ca. 80 km.

På Standard-turen kommer deltagerne også hele turen rundt om Fyn.
Men deltagerne på standard-turen undgik dog den 80 kilometer lange kongeetape. De havde i stedet mål i det lille fiskerleje Bregnør, hvorfra roerne blev fragtes til den fælles målseance i Kerteminde.

Endelig er der den helt nye Weekend-udgave, som er en tre-dages tur fra Bogense til Svendborg. Man tilslutter sig de andre deltagere i Bogense og deltager sammen med disse i 5., 6., og 7. etape.

Weekend-turen er ca. 100 kilometer i alt, idet 5. etape på denne tur er identisk med 5. etape på Standard-ruten.

www.seachallengefyn.dk

Etaper

Oversigt

    Oversigt