Storebælt åbner igen

Storebælt åbnede igen for biltrafik klokken 14.40.

Storebæltsbroen lukkede tirsdag morgen for biltrafik i begge retninger. Årsagen er risiko for nedfalden is.

Temperaturen lå lige over frysepunktet, og så var der fare for, at is på broens hovedkabler falder ned.

Tidligere tirsdag var to biler blevet ramt af nedfalden is og har fået skade på forruden.

Af sikkerhedsmæssige årsager besluttede politiet derfor i samarbejde med A/S Storebælt at lukke Storebæltsbroen for al biltrafik.

Trafik hobet op

Inspektører har i løbet af dagen været ude på broen for at vurdere risikoen.

- Inspektørerne vurderer, at nedfaldsfaren er overstået. Isen har løsnet sig og er faldet ned, siger kommunikationschef i A/S Storebælt Lene Thomsen til Ritzau.

Forbindelsen var lukket i mere end fire timer, så derfor har der ophobet sig en del trafik.

Problemet opstår hvert år, når der kommer mildere vejr efter en periode, hvor der er dannet is på broen.

Oversigt

    Oversigt