I det fynske folks tjeneste

Storebælt bliver dyrere

Prisen for at tage bilen over Storebælt får et nøk opad til næste år. En tur i personbil stiger fem kroner.

Prisen for at køre over i en almindelig personbil stiger med 5 kroner og koster 240 kroner fra nytår.

Weekend- helligdags- og aftenbilletter stiger 10 kroner og kommer til at koste henholdsvis 420, 385 og 290 kroner.

Priserne for personbiler med anhænger og forskellige typer af lastbiler stiger tilsvarende, mens kun motorcykler og personbiler under tre meter går fri.

Der er stadig en rabat på fem procent, hvis man er blandt de 620.000 brugere af BroBizz, så en enkelt tur koster 228 kroner.

Se mere om priserne

Det er to år siden taksten for personbiler steg sidst. Priserne fastsættes af transport- og bygningsministeriet for at følge den almindelige prisudvikling og sikre fair konkurrence med tog og færger. Da broen åbnede kostede en enkelttur i personbil 210 kroner.  

Ved du noget? Så send os et tip