I det fynske folks tjeneste

Storebælt bliver også billigere for lastbiler

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at billigere takster over Storebælt også skal gælde lastbiler. Godstrafik med tog er ikke omfattet af takstnedsættelsen.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at billigere takster over Storebælt også skal gælde lastbiler, oplyser Finansministeriet fredag.

Derimod er godstrafik med tog ikke omfattet af takstnedsættelsen.

Regeringen og Dansk Folkeparti er således enige om at justere målgruppen for takstnedsættelse for transport over Storebælt.
I aftaleteksten ”Omlæggelse af bilafgifterne” fra torsdag d. 21. september står der i afsnittet om takstnedsættelse for transport over Storebælt, at takstnedsættelsen gælder persontrafik.

Læs også Molslinjen: Det bliver svært at konkurrere med Storebæltsbroen

Aftaleparterne er blevet enige om at justere dette, så takstnedsættelsen gælder al vejtrafik samt persontog, skriver Finansministeriet på dets webside.

Broafgiften over Storebælt vil blive en fjerdedel billigere, sænkelsen af afgiften vil ske gradvist. 

Tidligere torsdag har erhvervslivet og Molslinjen kritiseret, at de ikke var omfattet af den aftaletekst, der blev udsendt torsdag aften. 

Læs også Thulesen Dahl: Regeringen ville ikke give bro-rabat til lastbiler