I det fynske folks tjeneste

Storebælt overvåges

Politiet overvåger Storebæltsbroen i jagten på Kristian Heilmann, som mistænkes for drabet på en pædagog i Dollerup ved Viborg, onsdag.

Politiets omfattende eftersøgning efter en pædagog fra et bosted i Viborg er nu endt med, at kvinden er fundet død.

Den 46-årige pædagog er fundet død ved ishuset i Dollerup nær Hald Sø.

- Vi efterforsker det som en alvorlig forbrydelse, siger talsmand Kurt Stenfeldt fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Den mandlige beboer på bostedet er til gengæld endnu ikke fundet.

De to forsvandt, da de tirsdag aften var ude at gå en tur i skoven.

De to havde planlagt turen, så den 39-årige beboer på bostedet
Blåkærgaard kunne få lidt luft.

Politiet efterlyser nu beboeren, den 39-årige Kristian Heilmann.

Han beskrives som 190 cm høj og spinkel. Han har gråt hår med en særpræget klipning.

Politiet vurderer, at manden er farlig. Så ved man, hvor han
opholder sig, skal man kontakte nærmeste politi.

Politiet har siden onsdag morgen overvåget både grænsen til
Tyskland og broen ved Storebælt i håb om at finde manden.

Ved du noget? Så send os et tip