Storebælt ruster sig til juletrafik

Vejdirektoratet spår, at julen på vejene begynder allerede fredag. Også Storebælt forbereder sig på travlhed i betalingsanlægget fra i morgen.

Der bliver travlt i betalingsanlægget, når danskerne kører på juleferie. Det spår Sund & Bælt.

Især fra den 23. december, hvor flest trafikanter kører afsted - hvor trafikken hjem fra juleaften topper 26. december med op til 5.000 biler i timen i den travleste periode midt på dagen. 

- Vi har ekstra bemanding i betalingsanlægget i julen, så vores kunder kan planlægge turen på det tidspunkt, hvor det passer dem bedst. Før man kører hjemmefra, er det dog en god ide tjekke, om betalingskortet er udskiftet siden seneste tur over broen. Er kortoplysningerne ikke opdateret, virker BroBizz® nemlig ikke, og det kan skabe ventetid, siger chef for betalingsanlægget Jens Kjær Nielsen fra A/S Storebælt.

Man forventer, at 165.000 biler passerer betalningsanlægget mellem den 23. – 27. december.

Den gennemsnitlige døgntrafik over Storebæltsforbindelsen i 2015 er på knap 33.000 køretøjer. Onsdag den 23. december forventer Storebælt, at ca. 35.000 biler passerer betalingsanlægget, mens godt 41.000 kører over broen 26. december.

Bilisterne kan få informationer om trafikken over Storebælt ved at sende en sms med ordene BRO INFO til 1231. Desuden er der lavet en prognose for juletrafikken, som man kan orientere sig på.

Oversigt

    Oversigt