Storebæltsbro og marsvin går godt i spænd

Havområdet omkring Storebæltsbroen er udpeget som habitatområde og indgår nu i det europæiske Natura 2000-netværk af særlig værdifuld natur.

Det nye område omfatter havet 10 km nord og 10 km syd for Storebæltsbroen. I alt 370 kvadratkilometer.

Storebælt omkring broen er et kerneområde for en af de mest stabile bestande af marsvin i Danmark.

- Samtidig er det nok det vigtigste område for marsvin i de indre farvande med en stor bestand af ynglende hunner. Interessant er det at den største tæthed af marsvin findes netop lige omkring Storebæltsbroen, skriver Miljøministeriet som begrundelse.

Mødet mellem Danmarks mindste hval og et at Danmarks største anlægsprojekter giver tilsyneladende ikke problemer.

I alt otte nye områder af det danske hav er nu blevet beskyttet.

I disse områder vil man kun kunne give tilladelse til projekter, som havvindmøller, gasledninger og råstofgravning, hvis man kan dokumentere, at projektet ikke skader de boblerev, stenrev og marsvin, som områderne er udpeget for at beskytte.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt