Regeringen vil bruge Storebæltsbroen til at betale en del af vækstplanen. Her skal der hentes 200 millioner kroner, erfarer Ritzau.
Hverken bilister eller togpassagerer kommer dog til at betale mere for at krydse broen - pengene hentes i stedet ved at afbetalingen på broen kommer til at foregå over en lidt længere periode.
Storebæltsbroen har dog været så stor en succes blandt både bilister og togpassagerer, at tilbagebetalingstiden ikke ventes at blive påvirket markant. På grund af de mange årlige biler, busser og lastbiler, der krydser Storebælt tjener broen sig selv ind hurtigere end forventet.
Pengene hentes konkret ved at staten sparer på betalingen for togpassagerer, der krydser Storebælt.
Regeringen har hidtil afvist at lægge hele finansieringen af vækstplanen frem, før pressemødet klokken 11 torsdag i Statsministeriet.
Det er dog også bekræftet, at regeringen henter andre dele af finansieringen ved at omlægge puljer og hæve afgifterne på cigarer og cerutter.
Blandt de helt store udgifter i vækstplanen er en målrettet reduktion af el-regningen for de danske virksomheder. Det vil årligt koste knap en milliard kroner.
Det er de såkaldte PSO-afgifter, der har belastet en række energitunge virksomheder særligt hårdt, der skal sænkes.
Alle virksomheder vil nyde godt af initiativet, men regeringen vil også forsøge at målrette lempelsen mod energiintensive virksomheder, som længe har klaget over, at netop PSO-afgiften skader konkurrenceevnen.
PSO står for Public Service Obligations og er en grøn elafgift for forbrugere og virksomheder. Den støtter udbygning med vindmøller, biomasse og biogas.
PSO'ens størrelse afhænger af prisen på el. Når elprisen falder to øre, stiger afgiften én øre. Når elprisen stiger to øre, falder PSO'en én øre.
I energiaftalen var forventningen, at PSO i 2012-2014 ville stige omkring 400 millioner kroner årligt. I stedet er den vokset cirka tre milliarder kroner.