Storebæltsbroen advarer om kraftig blæst

Vindfølsomme køretøjer frarådes at passere Storebælt og Øresund lørdag mindst til lørdag eftermiddag.

Både Storebæltsbroen og Øresundsbroen fraråder vindfølsomme køretøjer at passere lørdag på grund af kraftig blæst og hårde vindstød.

På Storebæltsbroen ventes trafikadvarslen at blive ophævet ved 16-tiden, oplyses det på broens hjemmeside.

Og dermed kan campingvogne, høje varebiler, lastvogne med tomme trailere og andre i kategorien "lette køretøjer" igen passere broen uden risiko.

Tilsyneladende kan det vare noget længere inden vinden løjer af på Øresund. Der er samtidig sat en hastighedsbegrænsning på 70 kilometer i timen.

Oversigt

    Oversigt