I det fynske folks tjeneste

Storebæltsbroen blev ikke en miljøkatastrofe

Mange kritikere hævdede i slutningen af firserne, at en fast broforbindelse over Storebælt ville blive en miljøkatastrofe. En ny statusrapport konkluderer, at der er sket lige det modsatte.

En ny miljøredegørelse fra Sund & Bælt konkluderer, at Storebæltsbroen i flere tilfælde været en gevinst for naturen - og især på Sprogø går det godt.

- Tiden har vist, at vi alligevel ikke var det store,
onde dyr i åbenbaringen, forklarer underdirektør fra Sund & Bælt Leif
Vincentsen.

Fuglelivet trives

Der flyder ikke mindre vand igennem Bæltet, som mange havde frygtet. Østersøtorsken og det øvrige dyreliv er ikke specielt truet af broen, men derimod langt mere truet af kvælstof fra landbruget og af klimaforandringer.

Oppe på selve øen har godt 1.000 grønbrogede tudser fundet et nyt levested og fuglelivet trives. Sprogø har i alt 243 storsommerfugle, mere end en fjerdedel af Danmarks samlede bestand, og der er fundet to helt nye arter af biller, som ikke findes andre steder i landet. Dertil er der registreret 224 plantearter, 25 flere end i 1980'erne

Det skriver Politien tirsdag.