Storebæltsbroen: Klimaforandringer truer betalingsanlægget

Storebæltsfobindelsen forventer at skulle forstærke digerne ved tunnelmundingerne.

Storebæltsforbindelsen er i gang med at sikre bygninger, fordi de er i farezonen, når stormfloder som følge af klimaforandringer får Storebælt til at stige voldsomt.

Det skriver Sjællandske.

Sikringen sker, fordi al elektronik er placeret i kælderen under kontorbygningen ved betalingsanlægget i Halsskov.  Dertil kommer en  såkaldt ingeniørgang, der heller ikke tåler oversvømmelse.

- Beregningerne viser, at vi kommer i problemer ved betalingsanlægget, hvis Storebælt stiger 2,00 meter. Den sikring, vi nu udfører, kan holde de vitale dele i kælderen fri for vand med stigninger på op til 2,40 meter over daglig vande, siger Jan Lyngsø, driftsleder for vej- og landanlæg på Storebæltsforbindelsen, til Sjællandske.

Siden Storebæltsforbindelsen blev beregnet og planlagt i 1980'erne er klimaforeandringerne taget til.
Siden Storebæltsforbindelsen blev beregnet og planlagt i 1980'erne er klimaforeandringerne taget til.
Foto: Søren Steffen/Scanpix/arkiv

Jan Lyngsø forklarer desuden, at sikringen sker med diger udformet som en forhøjet græsplæne samt søjler støbt ned foran bygningen. Mellem søjlerne kan der sættes planker af aluminium, hvis højvande truer anlægget.

Sikringen koster to millioner kroner og ventes færdig til foråret, mens Storebæltsforbindelsen forventer at skulle forstærke digerne ved tunnelmundingerne på et tidspunkt i løbet af de næste ti år.

Oversigt

    Oversigt