Fynsk murer stemte nej: - Jeg er ikke stolt af resultatet

Stor utilfredshed med den nye overenskomst slog ikke igennem. De privatansatte stemte ja.

Modstanden mod overenskomstfornyelsen har været stor. Udsigten til 42 timers arbejdsuge har især været argumentet for at stemme nej. 

Men på trods af den store utilfredshed fra flere faggrupper, blev det alligevel til et ja. På en byggeplads ved Ringe var modtagelsen af resultatet noget lunkent.

- Jeg er ikke stolt af resultatet, men folk må jo stemme, hvad de vil, siger murer René Schultz, der arbejder for Hans Jørgensen & Søn og stemte nej.

- Jeg er bekymret for, at det vil betyde rigtig meget overarbejde, da der er mangel på folk i byggebranchen, forklarer han.

Høj stemmeprocent og klart ja

Der var som ventet en historisk høj stemmeprocent, hvor omkring 52 procent har stemt. Og det blev et klart 'ja', da 57 procent stemte overenskomsten igennem. Dermed er der ikke lagt op til en storkonflikt, selv om det statistisk set havde været naturligt. 

Professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Henning Jørgensen, forklarer, at der rent statistisk har været storkonflikt hvert 13. år. Derfor ville det være naturligt, at der kom en nu, hvor der ikke har været en i 19 år. 

Vi så jo de faglige ledere blive nervøse. De indrykkede helsidesannoncer i søndagsaviserne for at få et ja hjem, og det siger noget om, at nerverne har været ude på skjorten, for der er mange, der er utilfredse med den her overenstkomst, siger Henning Jørgensen. 

Et mæglingsforslag vedtages eller forkastes med simpelt flertal. Men hvis under 40 procent af de stemmeberettigede har afgivet deres stemme, skal mindst 25 procent af samtlige stemmeberettigede have stemt nej, før mæglingsforslaget er forkastet.

Storkonflikt afblæst

3F Odense blev kimet ned af medlemmerne onsdag. De ville vide, hvordan de skulle forholde sig, hvis det blev et nej til overenskomsten. Det er da også mange år siden, at der sidst har været en storkonflikt blandt landets privat ansatte.

Ikke siden 1998 har de danske arbejdere og arbejdsgivere i det private regi haft en storkonflikt. Dengang gik op mod en halv million danskere i strejke. Strejken varede i 11 dage, indtil regeringen gik ind og afbrød den. Arbejdstagerne ville have en sjette ferieuge, men den kom først reelt i 2000, da de fik fem ferie fridage.

Overenskomsten smitter af

Henning Jørgensen forklarer, at den private sektor er retningsgivende for, hvad der kommer til at ske i den offentlige sektor, når de til næste skal forhandle deres overenskomster. 

- Det er specielt den eksport-orienterede del af den private sektor, der ligger linjen og højden for alle de andre. Det har vi set med forhandlingerne nu internt mellem de andre private områder, og det vil også være retningsgivende for, hvordan de offentlige ansatte vil blive mødt ved deres overenstkomstfornyelse i 2018, siger Henning Jørgensen. 

Se hele indslaget med René Schultz her. (Artiklen forsætter efter videoen) 

 

Selvom det blev et ja, så mener Henning Jørgensen ikke, at danskerne har grund til at frygte en strejke og begynde at hamstre fødevarer, som det skete i 1998, hvor folk især købte store partier gær. 

- Jeg synes, det var fuldstændig fjollet, hvordan man opførte sig i 1998. Man overlever nok uden at have fem kilo gær stående derhjemme. Men det er slet ikke den situation, det drejer sig om. Det drejer sig om, hvad er det for en orden, vi vil have på arbejdsmarkedet. Hvad er det for rimelig løn- og arbejdsvilkår, der skal gælde. 

Staten har ifølge Henning Jørgensen grebet ind i over 50 overenskomstfornyelser siden Kanslergadeforliget i 1933. Ved andre konflikter har arbejdsgiverne og arbejdstagerne selv fundet en løsning ved nye forhandlinger. 

Oversigt

    Oversigt