Storm kan isolere halvø fra Fyn

Assens Kommune forventer, at det bliver nødvendigt at lukke for al trafik på den lange smalle dæmning til Helnæs onsdag.

Opdateret
Clock01. jan 2019, kl. 15:52
Helnæs Dæmningen forventes at blive lukket i tidsrummet 12.00 – 20.00. Hvis borgerne på Helnæs får brug for akut hjælp i det tidsrum, sikrer Beredskabet, at de kan få det. Alle borgere i de berørte områder, sikres desuden den nødvendige hjemme- og sygepleje. Baagø Færgen forventer at aflyse sejladserne i morgen eftermiddag, da højvandet giver problemer med klappen på Baagø.

DMI har udsendt varsel om, at vandstanden i Assens Havn onsdag forventes at stige til omkring 1.45 . onsdag den 2. januar 2019.

- Der er tale om en foreløbig prognose, og udviklingen kan derfor lige nu gå begge veje, skriver Assens Kommune på deres hjemmeside.

I tidsrummet fra omkring klokken 9.30 til cirka 21.00 onsdag forventes vandstanden at være mere end 1 meter over daglig vande. Vandstanden forventes at toppe omkring klokken 15.00

- Den varslede vandstand er cirka 15 centimeter lavere end ved sidste stormflod i januar 2017, skriver Assens Kommune.

Her kan vandet lukke vejene

I tidsrummet fra omkring klokken 9.30 til cirka 21.00 onsdag forventes vandstanden at være mere end 1 meter over daglig vande. Vandstanden forventes at toppe omkring klokken 15.00. Grafik: DMI
I tidsrummet fra omkring klokken 9.30 til cirka 21.00 onsdag forventes vandstanden at være mere end 1 meter over daglig vande. Vandstanden forventes at toppe omkring klokken 15.00. Grafik: DMI

- Lige nu er vi i gang med at advisere naboerne omkring havnen om risikoen for den forhøjede vandstand, siger havnechef Ole Knudsen til hjemmesiden

Ole Knudsen opfordrer derfor borgerne til at holde sig opdateret om situationen i dagspressen og på kommunens facebookside samt hjemmeside, der løbende bliver opdateret.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt