Stormen mod Odense-rådmand fortsætter

Stormen mod Odenses radikale rådmand, Erik Simonsen, fortsætter. Odense Erhvervsråd afviser at have givet Erik Simonsen tal der viser at 80 procent af nydanskernes virksomheder kører med sorte penge.

I marts måned sagde rådmanden at der var sorte penge i  80 procent af nydanskernes virksomheder. Erik Simonsen sagde at oplysningen stammede fra Odense Erhversråd og kom frem på et møde mellem Erhvervsrådet og den radikale byrådsgruppe.

Men den oplysning vil Odense Erhvervsråd ikke lægge ryg til. Ifølge kontorchef Finn Boe-Hansen har Erhvervsrådet ikke snakket med om procentsatser for sort-arbejde eller moms på det møde.

Kontorchefen ønsker overfor DR Fyn ikke at kommentere om den radikale rådmand lyver eller ej.

Oversigt

    Oversigt