Stormen skabte travlhed

Masser af væltede træer og nedfaldne tagsten, men ingen alvorlige ulykker. Det er resultatet efter nattens storm, der gik værst ud over Fyn. I Odense blæste et tag af, og i Nyborg opstod der trafikkaos, da broen lukkede. Falck har tirsdag morgen travlt med oprydningen.

-

Masser af væltede træer og nedfaldne tagsten, men ingen alvorlige ulykker. Det er resultatet efter nattens storm, der gik værst ud over Fyn. I Odense blæste et tag af, og i Nyborg opstod der trafikkaos, da broen lukkede. Falck har tirsdag morgen travlt med oprydningen.


Stormen, der enkelte steder nåede op på orkanstyrke kulminerede på Fyn kort før midnat.


Falck måtte natten i gennem rykke ud i alt 54 gange til skader forudsaget af stormen. Også Brandvæsnet rundt omkring på Fyn har haft travlt med at hjælpe med oprydning efter stormen.


Væltede træer
De fleste opgaver bestod i at rydde vejene for væltede træer, og enkelte steder røg der tagsten ned på veje og fortove.


I Faaborg faldt en hel svinelænge fra hinanden, men tilsyneladende uden, at nogen af svinene blev ramt.


I Odense blæste tagstenene og dele af tagkonstruktionen af en boligblok på Johannes Larsens Vej. Boligblokken fik nyt tag efter orkanen i 1999.


Broen lukket
Broen over Storebælt blev mandag aften lukket for al trafik på grund af stormen, og det gav særlige problemer i Nyborg, hvor folk kørte helt frem til bommen og derefter hverken kunne komme frem eller tilbage. Det fik enkelte til at vende og køre den forkerte vej ad motorvejen.


\"Vi skal nok have kigget på skiltningen, for det er ikke markeret, når man kører forbi den sidste frakørsel før broen\", siger den vagthavende hos Nyborg Politi.


Ordensmagten måtte således hjælpe omkring 100 bilister væk fra den spærrede bro.


Oprydning
Tirsdag formiddag har både Falck og Brandvæsen travlt med at rydde op efter de mange stormskader. Ingen mennesker kom til skade.

Oversigt

    Oversigt