I det fynske folks tjeneste

Stormfloden har ædt vejen til Enebærodde

Stormen og den efterfølgende stormflod onsdag i sidste uge har ædt sig voldsomt ind i vejen til Enebærodde på Nordfyn.

00:30

Video: Ole Holbech

Stormen Alfrida den 2. januar 2019 og den efterfølgende stormflod har været hård ved Enebærodde på Nordfyn.

Klokken 7.10 onsdag den 2. januar 2019 viste DMIs måleudstyr, at vandstanden ved Gabet mellem Enebærodde og Lodshuse nåede 1.59 meter over daglig vande. Dermed havde vandstanden overskredet grænsen for det, der kaldes en 20-års hændelse.

Den høje vandstand fik samme dag Stormrådet til at erklære hele kyststrækningen fra Bogense til Kerteminde, inklusive Odense Fjord, for stormflodsområde.

Det lykkedes at begrænse skaderne de fleste steder langs den nordfynske kyst, men skaderne på Enebærodde er derimod omfattende. På lange strækninger er vejen, som er den eneste landfaste adgangsvej til odden, helt eller delvis skyllet væk.

Læs også Tag hensyn: Galloway-køer på Enebærodde har fået kalve

Jytte Schaldemose og Erik Pedersen opdrætter Galloway-kvæg, der laver naturpleje flere steder på Fyn. Et af stederne er netop Enebærodde ved Odense Fjord.

- Der et ikke noget akut problem lige nu. Vi havde nået at hente kalvene hjem inden stormen, og de voksne dyr kan indtil videre finde foder nok, fortællerJytte Schaldemose fra Jersore Galloway.

Ved hjælp af et køretøj med firehjulstræk lykkedes det i sidste uge at komme ud og tilse Galloway-kvæget, og de havde et fint efter stormen.

  Foto: DMI

Ikke første gang

Vejen til Enebærodde blev også ødelagt af en stormflod i 2006. Stormfloden åd også den gang store dele af grusvejen til Enebærodde.

Enebærodde ejes af godset Hofmannsgave, som betaler for reetableringen, men dengang fik godset økonomisk støtte fra det daværende Fyns Amt.

I 2013 var den gal igen. Stormen Bodil var hård ved enebærodde, og lastbilen måtte i dagevis køre i pendulfart med tonsvis af grus ud på Enebærodde for at lappe skaderne efter stormen og stormfloden.

I forbindelse med både stormen i januar 2006 og stormen Bodil i 2013 steg vandet i Odense Fjord vandet hurtigere og nåede et højere niveau end forudsagt af DMI.

Vandstanden nåede henholdsvis 1,96 meter i januar 2006 og 1,84 meter over dagligt vande med Bodil i 2013.

Læs også Enebærodde smadret

Enebærodde

Den 5.5 kilometer lange og 300 hektar store odde er Fyns største hedeområde, hvor der også er mange enebærkrat, der har givet navn til odden.

Enebærodde ejes af godset Hofmansgave ved Otterup.

Området er fredet, og der er kun adgang til fods eller på cykel.

Læs også Prognose: Stormfloden kan toppe onsdag eftermiddag