I det fynske folks tjeneste

Prognose: Stormfloden kan toppe onsdag eftermiddag

Stormfloden rammer efter prognoserne den nordlige del af Fyn fra morgenstunden onsdag og breder sig i løbet af dagen til den sydlige del af Fyn.

Lodsvej i Stige i Odense er en af de veje, der kan blive oversvømmet onsdag. Billedet er fra oversvømmelsen den 27. december 2016. Foto: Ole Holbech

Nordenvinden giver forhøjet vandstand i de indre danske farvande på op til omkring halvanden meter over dagligt vande, fortæller Thomas Mørk fra TV 2 VEJRET.

Og dermed er der tale om en stormflod, hvilket kræver 1,25 meters forhøjet vandstand i de indre farvande.

Blæsten løjer først af i løbet af onsdagen.

Klokken 7.55 vil vandstanden i følge prognoserne fra DMI toppe i Odense Fjord med en vandstand på 1.49 meter over daglig vande.

I løbet af dagen vil højvandet brede sig sydover. Vandstanden i Bagenkop topper onsdag klokken 13.50 med 1.55 meter over daglig vande.

Begge stedet nærmer vandstanden i prognosen en såkaldt 20-års hændelse. Altså en vandstand, man normalt kun ser hvert 20. år.

Klokken 12.00 når vandet i Svendborg Havn 1.40 meter og klokken 14.20 topper vandstanden i Faaborg med 1.53 meter over daglig vande.

Vandstanden i Bagenkop topper onsdag klokken 13.50 med 1.55 meter over daglig vande. Grafik: DMI. Foto: DMI

Prognosen viser at vandstanden i Bagenkop topper onsdag klokken 13.50 med 1.55 meter over daglig vande. Grafik: DMI. Foto: DMI

Læs også Storm kan isolere halvø fra Fyn

01:00 Luk video