I det fynske folks tjeneste

Stormøde om skolelukning i Assens

00:37

1 af 2

Mandag aften konfronterer forældre til børn på Salbrovadskolen i Assens Kommune de lokale politikere med deres utilfredshed med beslutningen om at lukke skolen.

Forældre mødte søndag op for - som en gimmick - at sætte hjerteformede træskilte op i protest mod lukningen af Salbrovadskolen. 

Assens Kommunes budgetaftale lukker Salbrovadskolen på grund af faldende elevtal.

Der blev hængt 100 træskilte op langs vejen tæt på skolen for at vise, at forældrene fra fællesbestyrelsen ikke er enige med politikerne. 

- Vi har en skole, der er meget velfungerende med den andenhøjeste trivsel i hele kommunen. Vi har en høj faglighed og meget glade elever, så vi mener helt klart, at vores skole har en berettigelse, sagde Theun Van Der Veen fra fællesbestyrelsen for Landsbyordning Salbrovad.

Aftenens møde finder sted i Salbrovadhallen, hvor borgmester Søren Steen Andersen og en række andre politikere har lovet at være til stede.

Ved du noget? Så send os et tip