I det fynske folks tjeneste

Nordfyn: Stormrådet erklærer stormflod på den fynske nordkyst

Stormrådet har afgjort, at der onsdag har været stormflod på den fynske nordkyst på kyststrækningen fra Bogense til Kerteminde inklusive Odense Fjord. Foto: Pernille Gram

Stormrådet har afgjort, at der onsdag har været stormflod på den fynske nordkyst på kyststrækningen fra Bogense til Kerteminde inklusive Odense Fjord.

Det er Stormrådet, der afgør, om der har været stormflod i Danmark.
Flere andre steder i Danmark har været ramt af forhøjede vandstande. Rådet oplyser, at det senere kan blive afgjort, at der har været stormflod andre steder.

Læs også Se billederne af stormfloden: Oversvømmelser rammer flere steder på Fyn

- Vandstandene har endnu ikke toppet i hele landet, så Stormrådet vil på baggrund af senere indhentede data vurdere, om der har været stormflod andre steder i landet, skriver Stormrådet.

Erklæringen for resten af landet forventes at være klar torsdag.

Er du ramt af skader som følge af stormflod, som Stormrådet har erklæret, så kan du anmelde skaden til det forsikringsselskab, hvor du har din brandforsikring senest den 3. marts 2019, oplyser rådet.

Læs også Fakta: Sådan defineres stormflod