Stormvejr på vej: Dele af Fyn bliver ramt

Ifølge DMI er der risiko for vindstød af stormstyrke over Fyn. Det vil særligt ramme nogle dele af Fyn.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udsteder varsel om risiko for vindstød af stormstyrke.

Varslingen gælder fra søndag klokken 13 frem til natten til mandag.

Det vil særligt være personer på Sydfyn, i Middelfart, Assens, Kerteminde og Nordfyn, der skal være særligt opmærksomme på løse tagsten, afknækkede grene og væltede træer.

DMI melder om risiko for kuling med vindstød af stormstyrke op til 28 meter i sekundet. 

Trafikanter kan med fordel tjekke vejrforholdene, inden de suser hjemmefra søndag. Der er stor sandsynlighed for, at blæsten vil lukke flere broer. 

Hvid søndag

Foruden den kraftige blæst, der er på vej ind over Fyn, bliver weekendens sidste dag også en hvid fornøjelse. 

Allerede natten til søndag falder sneen over landet, og man vil flere steder på Fyn således stå op til et hvidt dække.

Mens sneen falder vil temperaturerne ligge omkring frysepunktet. Herefter afløser en mildere luft snevejret med temperaturer omkring tre til fire graders varme. 

Se weekendens vejrudsigt her. 

 

Oversigt

    Oversigt