I det fynske folks tjeneste

Storsejr til Faaborg HK

Faaborg HK tog revanche efter sidste weekends nederlag og sendte bundholdet Aalborg HK hjem med et nederlag på 39-22.

Efter bare fire minutters spil var stilen lagt med stillingen 5-1 til Faaborg HK. Ved pausen var føringen udbygget til 20-11.

Landsholdsspilleren Kasper Nielsen fik for alvor gang i spillet og stod for syv scoringer. Jacob Halle og Aqqluk Sørensen stod ligeledes for syv scoringer hver.

Aalborg er bundhold i 1. division og den overbevisende sejr var derfor ikke den store overraskelse.