Størst lægemangel på Fyn

Mangelen på speciallæger er størst på Fyn. Her er 22,8% af speciallæge-stillingerne ubesatte. På landsplan er 15,3% af speciallægestillingerne ikke besat

Grotesk ulighed mellem landsdelene

Flere patientforeninger er stærkt bekymret over mangelen på speciallæger, som er stor over hele landet, men især på Fyn, Sønderjylland og Lolland-Falster.

Det viser tal, som Ekstra Bladet har beregnet udfra Sundhedsstyrelsens statistikbank.

Både Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen og Hjerteforeningen mener, at de manglende speciallæger udgør en risiko for patienterne, som ganske enkelt ikke kan blive behandlet i tide.

Overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling og næstformand i Hjerteforeningen, Peter Clemmensen, siger til Ekstra Bladet, at det er grotesk med så stor forskel fra landsdel til landsdel i så lille et land som Danmark.

- Det er at lade patienterne i stikken, siger han.

Andele af ubesatte speciallægestillinger

Oversigt

    Oversigt