Størst stigning på ejerlejlighederne i Odense

Ejerne af ejerlejligheder i Odense kan se frem til et pænt skattesmæk. Om få dage modtager alle fynboere årets ejendomsvurderinger, og på ejerlejlighederne i Odense er der tale om stigninger på over fem procent. For parcelhuse er stigningen i Odense på 1,7 procent, mens hele Fyn samlet kan se frem til et lillle fald i vurderingen.

-

Når årets ejendomsvurderinger om få dage dumper ind gennem brevsprækken, vil de fleste fynboer slippe billigt. På hele Fyn vil der blive tale om et fald på et par procent, men i blandt andet Odense vil den gennemsnitlige stigning være på 1,7 procent for parcelhuse.

Smæk på ejerlejligheder
For ejerlejligheder er der derimod tale om stigninger på 4,6 procent for lejligheder i etageejendomme og en stigning på hele 5,3 procent for ejerlejligheder i lavtbebyggede huse. For en ejerlighed til en million kroner svarer det til en årlig skattestigning på omkring 5-600 kr.

Vurderingerne er udregnet efter handelspriserne i de enkelte områder på Fyn.

Forskel på kvarterne
I Odense er der tale om store forskelle i vurderingen fra kvarter til kvarter. I den indre by og Skibhuskvarteret stiger vurderinge gennemsnitlig med 3,7 procent, mens Hunderup og Bolbro stiger med 3 procent.

Den laveste stigning i vurderingen får husejerne nord for Odense i vurderingskreds nordvest og midtvest, hvor stigningerne er på henholdsvis 0,6 procent og 0,9 procent.

I den største kreds, der dækker blandt andet Agedrup, Bullerup og Højby stiger ejendomsvurderingerne med 1,7 procent og i Sydvest, der dækker Bellinge, Dalum og Hjallelse kan husejerne se frem til en stigning på 1,9 procent.

I forhold til stigningerne i ejendomsvurderingerne de foregående år, er der i år tale om mindre stigninger for de fleste husejere.

Oversigt

    Oversigt