I det fynske folks tjeneste

Storstadion vraget

Et storstadion i Trekantsområdet bliver ikke til noget. Middelfart Kommune var ellers blandt de syv kommuner, der havde sagt ja til projektet, men det blev tirsdag bremset af Vejle Kommune, der ikke kunne skaffe flertal i byrådet.

-

Et storstadion i Trekantsområdet bliver ikke til noget.
Middelfart Kommune var ellers blandt de syv kommuner, der havde sagt ja til projektet, men det blev tirsdag bremset af Vejle Kommune, der ikke kunne skaffe flertal i byrådet.

Projektet skulle bestå af et storstadion til 70 millioner kroner og en forskerpark til 20 millioner kroner.
Middelfart Kommune havde afsat seks millioner kroner til projektet.

17 stemte nej
I Vejle kunne der til gengæld ikke blive enighed om at tilslutte sig storstadion-ideen.
17 ud af byrådets 25 medlemmer stemte nej til forslaget.

Det var en betingelse, at der var støtte til projektet i alle otte kommuner, der arbejdede sammen om et storstadion.

Udover Middelfart og Vejle var det Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejen kommuner.

VB og FC
En af forudsætningerne for, at et storstadion kunne blive til noget, var at mindst Vejle Boldklub og FC Fredericia slog deres bedste hold sammen.

Kritikere af projektet efterlyste i følge Ritzau konkrete tilsagn fra sponsorer, der vil støtte en overbygning mellem de to klubber.

Ved du noget? Så send os et tip