I det fynske folks tjeneste

Storstrømsbro forsinker fynsk motorvej

Motorvejsprojekter på Fyn risikerer at skulle vente, fordi Storstrømsbroen har topprioritet, siger trafikordfører Rasmus Prehn (S).

S-ordfører afviser enhver tale om alternative finansieringsformer for en ny Storstrømsbro. Det kan betyde, at den fynske motorvej skal vente.

En ny Storstrømsbro har absolut topprioritet i dansk trafikpolitik lige nu, og derfor er det meningsløst at foreslå en alternativ finansiering af broen.

Det mener den socialdemokratiske trafikordfører Rasmus Prehn, som lodret afviser et forslag fra Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Forslaget går ud på at finansiere broen med midler fra brugerbetalingen på Femern-forbindelsen, fordi Storstrømsbroen er en integreret del af Femern-projektet.

- Kristian Pihl Lorentzen gør borgerne på Lolland Falster og den kollektive trafik en bjørnetjeneste ved at tale om nogle matadorpenge, som der måske engang i fremtiden er der, siger Rasmus Prehn.

- Femern Bælt-projektet står og falder med, at der er en ordentlig togforbindelse, og det er derfor ikke rimeligt, at Kristian Pihl skaber usikkerhed omkring finansieringen af Storstrømsbroen, siger han.

Fyn risikerer at skulle vente

Regeringen vil finansiere den nye bro, som ventes at komme til at koste 3,9 milliarder kroner, med penge fra Infrastrukturfonden. Og det kan betyde, at andre trafikprojekter, som for eksempel motorvejsprojekter på Fyn, risikerer at skulle vente lidt.

- Sådan vil det jo være. Hvis vi prioriterer Storstrømsbroen først, så vil der være andre ting, der vil blive realiseret knap så hurtigt, siger Rasmus Prehn.

Hele diskussionen bunder ifølge Rasmus Prehn i, at den forrige regering lovede langt mere på trafikområdet, end den kunne holde.

- Det var ikke så lidt, Hans Christian Schmidt (V) som transportminister lovede. Han lovede storstilede projekter i stort set alle afkroge af landet, men realiteten er bare den, at der ikke er penge til at gennemføre det hele, siger Rasmus Prehn.

Infrastrukturfonden indeholder ifølge Transportministeriet lige nu kun sølle 156,3 millioner kroner, men det forventes, at der er 3,5 milliarder kroner på vej tilbage fra det nye signalsystem på jernbanen, der er blevet billigere end forventet.

Ved du noget? Så send os et tip