I det fynske folks tjeneste

Storsvindler anholdt: Solgte koncertbilletter i massevis

Foto: Fyns Politi

34-årig mand er anholdt i Vorbasse efter et tip til Fyns Politi. Han har været efterlyst i de danske medier for flere bedrageriforhold.

34-årige Jess Tonni Højgaard, som har været efterlyst i pressen for flere bedrageriforhold, er fredag middag blevet anholdt i Vorbasse i Jylland efter et tip til Fyns Politi. Det meddeler vagtchef Kenneth Taanquist, der takker for henvendelserne.

Jess Tonni Højgaard skal nu afhøres til yderligere forhold, hvorefter anklagemyndigheden skal vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør. 

Den 34-årige nyborgenserne var efterlyst for at have solgt en lang række festival- og koncertbilletter, han ikke havde. Det udbredte svindelnummer har fundet sted på blandt andet Gul & Gratis, Den Blå Avis og Facebook.

I alt kan han sættes i forbindelse med over 50 tilfælde af bedrageri.

Jess Tonni Højgaard er oprindeligt fra Nyborg, men har ikke registreret nogen fast bopæl i folkeregistret. 

 

Ved du noget? Så send os et tip

FYN NU