I det fynske folks tjeneste

Storsvindler stjæler scenen i Odense Teater

00:26

Laus Høybye som sympatisk svindler i musicalen Catch Me If You Can". Video: Odense Teater

Claus Riis Østergaard har rollen som FBI-agenten Carl Hanratty. Foto: Ard Jongsma, Odense Teater

Laus Høybye som sympatisk svindler i musicalen Catch Me If You Can". Foto: Ard Jongsma, Odense Teater

Laus Høybye som sympatisk svindler i musicalen Catch Me If You Can". Foto: Odense Teater

Laus Høybye som sympatisk svindler i musicalen Catch Me If You Can". Foto: Ard Jongsma, Odense Teater

1 af 5

Hollywoodhittet Catch Me If You Can med Leonardo DiCaprio indtager Odense Teater som musical. TipToe Bigband er på scenen hver aften med 18 mand.

Nogle husker ham måske bedst som Krumme i Krumme-filmene, men der er løbet meget vand i åen for skuespiller og musiker Laus Høybye.

Han er uddannet fra Skuespillerskolen i Odense, og nu er han vendt tilbage til reden for at stå på scenen i musicalen Catch Me If You Can.  

- Det er simpelthen så fedt. Jeg har rigtig gode minder fra det her sted, hvor jeg har boet og føler, jeg har lært rigtig meget. Det er meget stort for mig, faktisk, siger Laus Høybye til TV 2/Fyn i en pause fra prøverne på Odense Teater.

Musik og teater i forening

I mange år var Laus Høybye i tvivl om, hvorvidt han ville gå af musik eller skuespillervejen. Han er vokset op i et hjem fyldt med klaver og klassisk musik, og han har da også læst musik i et par år på universitetet. Som bare 11-årig røg han ind i filmbranchen og blev for alvor populær i Krummefilmene. Efter det gik der en årrække, hvor musikken fyldte det hele.

Det endte dog alligevel med en uddannelse og et arbejdsliv som skuespiller, men netop her i musicalen kan han forene sine to store passioner.

- Det er virkelig dejligt at kunne gøre det hele på én gang. Rollen er en kæmpe udfordring, fordi man skal kunne mange ting. 

Læs også Kulturambassadører: Det må du ikke gå glip af

00:36

Prøverne er i fuld gang på Odense Teater, inden Catch Me If You Can har premiere torsdag 8. februar.

Luk video

Laus Høybye spiller hovedrollen i en ægte løgnehistorie om en charmerende og sympatisk storsvindler.

Catch Me If You Can er oprindeligt en Hollywoodfilm fra 2002 af Steven Spielberg med Leonardo DiCaprio. Den handler om den sympatiske svindler Frank Abagnale, der jages af FBI-agenten Carl Hanratty.

Laus Høybye folder sig ud som venlig løgner, og skuespiller Claus Riis Østergaard har fået æren af at være den evigt jagende FBI-agent. De to erfarne herre har spillet mange roller, men det der med at danse har trukket tænder ud.

- Jeg er ikke den store danser, så man tænker nok ikke: "Wow, han skal være med i Vild med Dans". Heldigvis, siger Laus Høybye. 

Claus Riis Østergaard (i midten) spiller FBI-agtensen Carl Hanratty, der skal fange storsvindleren Frank Abagnale. Foto: Ard Jongsma, Odense Teater

Massiv musik på scenen

Som noget ganske ekstraordinært spilles musikken til forestillingen live af Odenses storswingende Tiptoe Bigband. Alle 18 mand er placeret på scenen, og det er en usædvanlig udfordring for musikerne.

- Det er jo fantatisk, for det er på alle mulige måder en anderledes, end det plejer at være, men det er sjovt, fortæller Torben Sminge, kunstnerisk leder og dirigent for TipToe Bigband.

Catch Me If You Can spiller på Odense Teater fra den 8. februar til den 14. marts.

Læs også Fik du set?: Laus Høybye i et forrygende musical-nummer

03:42

Det er ikke kun skuespillerne på scenen og musikerne i bigbandet, der har travlt op til premieren. Det blandt andre også koreograf Peter Friis.

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip