Stort beredskab efter drengs selvmordsforsøg

En 10-årig drengs forsøg på selvmord på Langtved Skole fik Nyborg Kommune til at iværksætte et større beredskab. 

Den tragiske hændelse foregik tirsdag 6. maj, hvor den 10-årige elev, der går i 4. klasse, blev fundet hængende i et legeredskab med et sjippetov om halsen.

Af kommunens orientering fremgår det, at eleven efter skoletid på legepladsen ved skolens SFO selv havde taget sjippetovet om halsen og forsøgte at hænge sig i det. En forældre så eleven hænge i tovet og fik eleven reddet ned i tide.

Skolen tog straks henvendelse til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Socialafdelingen. Der blev hurtigt iværksat fornødent beredskab i forhold til den pågældende elev og familien.

Der var i forvejen et forløb igang mellem socialafdelingen og familien om igangværende foranstaltninger og nye tiltag blev sat igang.

Krisehjælp til børn, der var vidner

Falcks krisehjælp blev kontaktet i forhold til at yde hjælp til forældre og personale, som stadig var på skolen.
 
Da enkelte børn fra SFO havde set hændelsen, valgte skolen samme aften telefonisk via kontaktforældre at orientere samtlige forældre til børn i indskolingen. Desuden blev formanden for skolebestyrelsen orienteret.

Onsdag morgen kl. 7 blev der sammen med PPR afholdt et orienteringsmøde for personalet på skolen, hvor det videre forløb omkring orientering af børnene på skolen blev aftalt.

Der blev udsendt et orienteringsbrev til samtlige forældre på skolen.
En psykolog fra PPR er på skolen for at kunne samtale med de elever der har behov.

Falcks krisehjælp var på skolen onsdag, hvor personalet mfl. havde mulighed for at bearbejde hændelsen.

Socialafdelingen følger nu familien tæt i samarbejde med skolen.

Selvmordsberedskab

Oversigt

    Oversigt