Stort dæk-tyveri på Langeland

Mellem 300 og 400 nye dæk er i weekenden stjålet fra et dæk-firma på Langeland.

Tyveriet blev opdaget efter henvendelse fra tysk politi.

Tysk politi havde i Nordtyskland stoppet en litauisk varebil. Bilen var fyldt med nye dæk, og den litauiske fører kunne ikke rigtigt forklare sin færden. I varebilen fandt de tyske politifolk også en seddel med adressen Dunsbjergvej i Rudkøbing.

- Via det danske grænsepoliti kom beskeden til Fyns Politi, der så sendte en patrulje til adressen på Langeland, fortæller vagtchef Jesper Pedersen fra Fyns Politi.

Containere brudt op

Der viste sig, at der var en en klar sammenhæng. Hos et dækfirma på Dunsbjergvej i Rudkøbing var en container brud op, og mellem 300 og 400 nye dæk af mærket Michelin var forsvundet.

- Ejeren vurderer, at der er forsvundet dæk for omkring 315.000 kroner, og omfanget tyder på, at der har været flere personer og køretøjer med ved tyveriet, fortæller vagtchef Jesper Pedersen fra Fyns Politi.

Fyns Politi sætte nu proceduren i gang, så det litauiske mand kan blive udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

Oversigt

    Oversigt