Stort iltsvind i Lillebælt

Havet omkring Fyn er igen ramt af et alvorligt iltsvind. Iltsvindet er ligeså omfattende som for to år siden - da det stod rigtigt skidt til.

-


Den dårlige sommer har ikke kunnet forhindre iltsvind i Lillebælt

Havet omkring Fyn er igen ramt af et alvorligt iltsvind. Iltsvindet er ligeså omfattende som for to år siden - da det stod rigtigt skidt til.

Iltsvindet, der især har ramt Lillebælt, farvandet nord for Fyn og det sydfynske øhav, skyldes den meget våde vinter, hvor der blev ført meget kvælstof ud  i havet.

- Iltsvindet findes først og fremmest på dybt vand i år, siger Harly Madsen, fra Fyns Amts vandmiljøafdeling.

Og selvom en varm og stille sommer normalt øger iltsvindet, så har den våde og blæsende sommer ikke kunnet forhindre iltsvindet. Tværtimod har det kedelige sommervejr forværret udviklingen - med større udledning af kvælstof fra landbruget til havet.

Fyns amts målinger af iltsvindet lige nu viser at udviklingen er lige så alarmerende som iltsvindet i 2002, hvor iltsvindet det værste i 25 år.

Oversigt

    Oversigt