Stort messingtyveri i Assens

Ukendte gerningsmænd har stjålet seks tons messing fra en virksomhed i Assens. Tyvekosterne har en værdi af 142.000 kroner.

-

Ukendte gerningsmænd har stjålet seks tons messing fra en virksomhed i Assens. Tyvekosterne har en værdi af 142.000 kroner.

Tyveriet fandt sted imellem klokken 19 onsdag aften og klokken 06 torsdag morgen.

Gerningsmændene har formodentlig haft en større lastbil til rådighed, da de stjal de seks tons messing i form af blandt andet messingrør, fra virksomheden Broen Armaturer på Drejervænget i Assens.

Politiet formoder, at tyvene sælger de mange tons messing som skrot. Der har i den seneste tid været flere lignende tyverier rundt omkring i landet.

Oversigt

    Oversigt