Stort overskud i Fyns Amt

Det går bedre og bedre med økonomien i Fyns Amt.  Takket være en rekordstor skatteindtægt fra fynboerne, kan amtet præsentere det største overskud i årevis for budgettet i 2000. Udgifterne fortsætter dog med at vokse.

-

Det går bedre med økonomien i Fyns Amt.  Takket være en rekordstor skatteindtægt fra fynboerne, kan amtet præsentere et pænt overskud for budgettet i 2000. Udgifterne fortsætter med at vokse.


For tredje år i træk er der overskud på amtet budget. Indtægterne vokser takket være stigende skatteopkævninger fra fynboerne. Det samme gør udgifterne, men bundresultatet for et budget på 7 mia. kr. er et overskud på 170 mio. kr. for virksomheden Fyns Amt.


Slutresultatet er det bedste de sidste mange år. I 1996 , 97 og 98 havde amtet underskud, men de seneste tre år har der været overskud i amtets regnskab.


En stor del af forklaringen på det bedste resultat i årevis er stigende skatteopkrævninger til fynboerne. I 2000 kradsede amtet over 6 mia. kr. hjem i skatter. I 1999 var skatteindtægterne kun på 5,7 mia kr.


Samtidig er udgifterne steget med 241 mio. kr. På anlægssiden er der dog et mindre fald i udgifterne, mens stigningen i amtets driftsudgifter hænger sammen med løn- og prisstigninger, øget udgifter til sygehusvæsnet og flere nye opgaver indenfor fx. undervisning


Budgettet for 2000 er bedre end amtet havde regnet med. I budgettet for 2000 havde amtet kalkuleret med et resultat på 63 mio. kr, men resultatet blev altså 106 mio. kr bedre end forventet.


Af amtets udgifter på over 7 mia. kr er lidt over halvdelen gået til sygehusområdet, mens social- og sundhedsområdet står for 31 procent af udgifterne. Undervisnings- og kulturområdet bruger 11 procent af budgettet, mens trafik- og miljøområdet kun står for 3 procent af budgettet.


Fyns Amt er Fyns suverænt største arbejdsplads med 14.500 ansatte.


 

Oversigt

    Oversigt