I det fynske folks tjeneste

Stort pelstyveri i Odense

Politiet vil gerne have hjælp til opklaringen af et stort pelstyveri hos Stampe i Vestergade i Odense.

Fyns Politi fik mandag en anmeldelse om indbrud hos Stampe i Vestergade i Odense, som blandt andet forhandler eksklusive pelsfrakker.

Indbruddet er foregået i tidsrummet mellem lørdag november klokken 16.00 og frem til mandag morgen, hvor indbruddet blev opdaget.

Ved indbruddet blev der stjålet omkring 50 pelse, som hovedsagligt var lange minkpelse.

Gerningsmændene kom ind hos Stampe ved at lave et hul i væggen fra naboforretningen. Inde hos Stampe har gerningsmændene bevæget sig på en sådan måde, at alarmen ikke blev aktiveret.

Politiet beder borgerne om hjælp. Hvis man enten har set noget mistænkeligt omkring forretningen Stampe, eller på anden måde har kendskab til indbruddet hos Stampe, hører politiet gerne om det på telefon 114.

Ved du noget? Så send os et tip