I det fynske folks tjeneste

Stort race i miniformat

Odense R/C Minirace afholdes i weekenden. Der er 270 toptunede miniracere fra Danmark og WEuropa, der dyster i både touring car og i off-road klasser

Off-roaderne er specielt seværdige, når de drøner over hoppene på banen.

Store mænd er dybt optagede af deres små biler.

1 af 3

270 toptunede biler racer i weekenden rundt i Arena Fyn. Det er dog biler i miniformat - og så er de fjernstyrede.

Stadium Arena Fyn lægger gulv til en omgang seriøs bilræs i miniformat, når massevis af små fjernstyrede biler - og deres mennesker - dyster løs med bilerne, der fiser afsted i høj fart.

En specialitet er offroaderne, som drøner hen over flyvehop. Der er fuldt tryk på de små racerbiler, når de drøner rundt på en af de fire baner i Arena Fyn.

Deltagerne kommer fra hele Europa, og det er den absolutte elite, der er samlet til DHI-Cup i år.

Miniracernes svar på Kevin Magnussen er 14-årige lokale Jesper Rasmussen, som med sit DM i Off-Road klassen er blandt favoritterne i begge discipliner på off-road banen.

Og han får kamp til stregen. Europamesteren Jörn Neumann fra Tyskland har meldt sin ankomst til Odense og vil utvivlsomt gå efter sejren i finalerne søndag.

Meget større end arrangørerne troede

Det hele begyndte for 13 år siden i Søhushallerne og ingen havde drømt om at det skulle blive så stort.

- Nej. Overhovedet ikke. Jeg kan tydelig huske første gang vi holdt det. Vi syntes jo, det var fantastisk, at der kom nogle udenlandske kørere til Danmark og kørte, men nu er det en selvfølge, at der kommer udenlandske kørere. I dag er det cirka 60 procent af deltagerne, der kommer fra udlandet, fortæller Ulrich Rasmussen, der er arrangementansvarlig for Odense R/C Minirace.

Fredag og lørdag køres der til klokken 19.00.

Søndag er der finaler og der køres til klokken 17.00.

Ved du noget? Så send os et tip