I det fynske folks tjeneste

Stortalent forlænger med GOG Svendborg TGI

Det 18-årige stortalent, Mikkel Hansen, har skrevet kontrakt med GOG Svendborg TGI for yderligere tre år. Den unge venstre back betegnes som Danmarks største talent.

Led i klubbens strategi

Mikkel Hansen har spillet en sæson for GOG Svendborg TGI, og selvom han kun er ynglingespiller har han vist, at han kan begå sig i ligaen.

- Det viser noget om hans store potentiale og talent. Jeg vil gå så vidt at kalde ham det største talent i Danmark, siger træner Carsten Albrektsen.

Forlængelsen med Mikkel Hansen er led i klubbens strategi om hele tiden at have nye talenter på holdet sammen med mere etablerede og erfarne spillere.