Stortalent vinder TV 2/Fyns filmpris

Thomas Daneskov fik den eftertragtede pris til Odense Internationale Film Festival.

Filmkonkurrencer handler om priser og anerkendelse - især den der kommer fra publikum. Ved den store prisuddeling til Odense Internationale Film Festival fredag aften gik TV 2/Fyns kulturreporter Martin Mulvad på scenen for at overrække prisen.

Puff Puff Pass

- For TV 2/Fyn har denne film-uge været dagsordensættende, debatskabende, direkte og rigtig sjov, sagde Mulvad inden han endelig kunne løfte sløret for aftenenens vinder.

Thomas Daneskov løb med prisen for filmen "Puff Puff Pass" - eller på dansk "Ud, Spring Over Ind," som på gamle cykellåse.

- Hvor er det syret, fedt og fantastisk. Jeg skal bruge lidt backup, tror jeg. Det er for fedt det her. Der var ikke mange mennesker, der troede på, vi kunne lave en film uden incenst og bøsser og så alligevel vinde den her konkurrence, jokede den veloplagte vinder.

Han vandt i direkte konkurrence med filmene "If you want your mother back" og "9 meter."

Til hver filmfremvisning til Odense Internationale Film Festival har frivillige uddelt stemmesedler, der ligger til grund for afgørelsen.

Odense Internationale Film Festival startede i 1975 og er udelukkende en scene for kortfilm.

Besøg festivalens hjemmeside

Oversigt

    Oversigt