Støt Asien - køb træningsdag med OB

OB sætter nu en træningsdag med superligaholdet på auktion. Pengene går ubeskåret til nødhjælpsarbejdet i Asien.

-


Udover træningen får køberen også fodboldtøj, skinner og bold

OB sætter nu en træningsdag med superligaholdet på auktion. Pengene går ubeskåret til nødhjælpsarbejdet i Asien.

Alle kan byde på en træningsdag sammen med alle stjernerne fra OB`s superligahold. Udover selve træningsoplevelsen får man også kamptøj, fodboldstøvler, benskinner og en fodbold. Alen udstyret koster mere end 2.500 kroner.

- Hændelsen i Asien er dybt tragisk, og OB A/S vil gerne gøre noget for at hjælpe de mange, der lider nød. Derfor har vi besluttet at bortauktionere en træningsdag med SAS Ligaholdet. Vi håber naturligvis, at budene på denne enestående oplevelse bliver rigtig høje, siger OB-træner Klavs Rasmussen til OB Online.

Alle der er interesseret i at byde ind på fodboldoplevelsen i OB kan afgive et bud hos auktionshuset www.lauritz.com.

-Der ingen tvivl om at tragedien i Asien har berørt alle dybt. Som danskere har vi pligt til at hjælpe ofrene, fordi vi har mulighederne og ressourcerne til det. Og jeg synes, det er en rigtig god idé, når vi i OB kan gøre det via vores arbejde, siger OB-anfører Nicolai Stokholm.

OB håber, at mange fans og sponsorer vil bakke op om initiativet.

Auktionen lukker lørdag den 8. januar.

Oversigt

    Oversigt