I det fynske folks tjeneste

Støtte til frivilligt fynsk arbejde

Fire fynske projekter baseret på frivilligt socialt arbejde har fået i alt knap 250.000 kroner i støtte fra socialministeriets tips- og lottopulje.

Landsforeningen for efterladte efter selvmord har fået 65.000 kroner til et selvhjælpsseminar i Assens.

Café Paraplyen i Odense har fået 35.000 kroner til en alkoholfri, familievenlig ølejr.

Red Barnet har fået 120.000 kroner til lejraktiviteter for socialt udsatte børn i Odense.

KFUMs Sociale Arbejde i Odense har fået knaqp 30.000 kroner til et ferieophold for unge Kuwait-Kurdiske mænd, der har svært ved at indgå i fællesskaber.

På opholdet skal de under vejledning fra frivillige lære at have en bedre adfærd og at forstå og respektere demokratiets spilleregler.