I det fynske folks tjeneste

Støtte til iværksættere i Vollsmose

Iværksættere i Vollsmose får nu mulighed for at få støtte og vejledning fra bydelens egen iværksætterkonsulent. Det er Odense Erhvervsråd, der opretter det nye erhvervsinitiativ.

Ridha Shimi har arbejdet som både eksportchef og den odenseanske restaurationsbranche

Som konsulent i den nye rådgivning har Odense Erhvervsråd ansat den 43-årige Ridha Shimi. Han er født i Tunis og har boet 20 år i Odense. Han er datamatiker og elektronikingeniør og har også uddannelse inden for eksportsalg, markedsføring og iværksætteri.

Ridha Shimis opgaver bliver blandt andet at opsøge og vejlede etniske iværksættere i Vollsmose. Målet er at få flere nydanskere til at starte egen virksomhed.