Støtte til vækst i det sydfynske

Syddansk Vækstforum har bevilget 5,5 millioner kroner til at udvikle projekter især på Sydfyn og Det Sydfynske Øhav.

Målet er at medvirke til at skabe balance mellem Region Syddanmarks vækstområder og yderområder ved at støtte vækst og udvikling i yderområderne.

  • Naturturisme I/S får 2,7 millioner kroner til at undersøge mulighederne for en nationalpark i Det Sydfynske Øhav
  • Ærø Kommune får over en million kroner til at undersøge mulighederne for at udvikle Ærøskøbing Havn
  • Langeland Kommune får 1/4 million kroner til at undersøge hvordan Langelandsfortet kan udvikles til et forsknings- og formidlingsmæssigt fyrtårn i forhold til koldkrigsperioden
  • Det Sydfynske Øhav sammen med Vadehavet får 800.000 kr. til at indgå i et internationalt projekt om udvikling af kystområder.

Derudover får de fire sydfynske kommuner 280.000 kroner til at undersøge muligheden for at udnytte områdets maritime potentiale bedre end i dag.

Oversigt

    Oversigt