I det fynske folks tjeneste

Støtteindsamling for kriseramte GOG

Over 2500 GOG-støtter på Facebook opfordres til at gå til lommerne. Samtidig er en støttekoncert til fordel for den konkurstruede klub under opsejling.

01:57

1 af 2

Folkene bag GOG-støttegruppen på Facebook går nu aktivt ind kampen for at redde det sydfynske håndboldflagskib fra en truende konkurs.Gruppen har sendt en besked til de flere end 2500 støttemedlemmer med en opfordring om at indbetale et bidrag til klubben, skriver Fyns Amts Avis.

- Alt kan bruges. Både store og små beløb, siger initiativtageren til støttegruppen, Vibeke Møller, der har sin mand, Bent Møller, på GOG-holdet.

Vibeke Møller understreger, at hver en krone vil gå ubeskåret til GOG, og at pengene vil blive sendt videre til moderklubben, hvis det professionelle selskab går konkurs.

- Jeg håber, at der er rigtig, rigtig mange, som vil donere et beløb og hjælpe GOG, siger hun til avisen.

Samtidig er en anden ildsjæl, John Trier Lauridsen, i gang med at arrangere en støttekoncert for GOG. Det er planen, at tre-fire fynske amatørbands skal fyre den af fra scenen i Gudme-hallerne, og at hver en krone skal gå til håndboldklubben.

Støttegruppen - Facebook