Støttesang i aktion

Støttesangen - Danmark, hvor er I? - er begyndt at tjene penge ind til julehjælp allerede to dage efter den blev lagt på flere streamingtjenester.

De to søstre fra Søndersø Laura og Sille på 8 og 9 år synger kor på sangen, der er produceret af deres far og al overskud fra sangen går direkte til julehjælpen.dk, der samler penge ind til folk der ikke har råd til at holde jul.

Siden sangen blev offentliggjort i søndags er den blevet købt 1000 gange på nettjenesten Itunes og det giver 6.500 kroner til julehjælpen.dk

Nummeret kan også hentes på Spotify, men der er endnu ingen opgørelse over antallet af downloads, fortæller bestyrelsesformanden i Julehjælpen.dk René Husted Vahl.

Oversigt

    Oversigt