I det fynske folks tjeneste

Støv i Nyborg undersøges

01:34

Støvet fra NCCs grund i Nyborg bliver nu undersøgt.

1 af 2

Nyborg Kommune vil undersøge, om der er tale om sundhedsskadeligt støv fra søpladsen på Lindholm Havn.

I vinterferien modtog kommunen flere klager over støv ved Børnehuset Provst Hjortsvej og i det omkringliggende boligkvarter, som ligger tæt på søpladsen på Lindholm Havn.

NCC Råstoffer A/S indskiber sømateriale og bearbejder det på søpladsen.

Sømaterialet er opgravet fra havbunden, forskellige steder på søterritoriet. Bearbejdningen på søpladsen består af vaskning, sortering og knusning.

I forbindelse med klagerne over støv er der fra blandt andet børnehaven og borgere i området udtrykt bekymring for om der er sundhedsskadelige stoffer i støvet.

Undersøgelsen forventes færdig til efteråret foretages at et firma, der er akkrediteret og godkendt af Miljøstyrelsen.

Opbakning til undersøgelserne

NCC Råstoffer A/S og ADP A/S bakker op om undersøgelserne.

På et møde torsdag mellem kommunen, Børnehuset Provst Hjortsvej og grundejerforeningen Kystvej Søværts, NCC og ADP fremlagde kommunen, at undersøgelsen af om støvet er sundhedsskadeligt nu vil blive sat i værk.

- Vi havde et godt møde og fik en god dialog. Vores budskab om at foretage en støvmåling af de sundhedsskadelige stoffer blev godt modtaget, udtaler formand for Teknik og Miljø i Nyborg Kommune Knud Theil (F).

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.