I det fynske folks tjeneste

Straksdom: 50-årig sendt halvandet år i fængsel

En 50-årig mand blev tirsdag formiddag anholdt mistænkt for røveri i Kiwi. Få timer senere blev sendt til afsoning.

Manden begik onsdag i sidste uge røveri mod Kiwi på Roersvej i Odense. Han truede personalet med en kniv og stak herefter af til fods.

Med blandt andet et overvågningsfoto fra forretningen lykkedes det politiet at finde frem til manden, og tirsdag formiddag blev han anholdt. Manden tilstod og i et grundlovsforhør blev han straks idømt halvandet års fængsel.

Med i straffen er dog også en tidligere dom for ulovlig tvang, som endnu ikke er afsonet.