Straksdom: Smuglede 1000 kg khat

En 49-årig mand fik onsdag en straksdom på 10 måneders ubetinget fængsel for at smugle et ton khat.

Det var i Retten i Svendborg, at manden erkendte, at han havde været med til at smugle 1000 kg khat fra Holland ind i Danmark og videre til Norge.

Den 49-årige blev dog løsladt efter dommen, og den afgørelse blev straks kæret af anklagemyndigheden. Alligevel er anklagemyndigheden tilfreds:

- Jeg er tilfreds med Retten i Svendborgs afgørelse, hvor man med en straksdom og med en dom, hvor man idømmer 10 måneders ubetinget fængsel, sender et signal til omverden om, at khat smugling anses for at være en alvorlig kriminalitet, som retterne også ser strengt på" siger advokaturchef Jakob Beyer.

Oversigt

    Oversigt